Passion & erfaring gennem mange år


1. 
GENERELT

1.1
Disse almindelige forretningsbetingelser er gældende for de ydelser som Simple Solution leverer og som kunden til enhver tid har bestilt hos Simple Solution med mindre parterne skriftligt har aftalt andet.
Ved kunden forstås den person eller det selskab der har indgået aftale med Simple Solution.

Aftalen gælder bl.a. ved bestilling og brug af hjemmeside, support, rådgivning og anden levering af tjenesteydelser eller varer fra Simple Solution.

1.2.
Forretningsbetingelserne gælder uanset om kunden bestiller produkter og/eller tjenesteydelser hos Simple Solution skriftligt, pr. telefon, fax, e-mail, via Simple Solutions hjemmeside, eller på anden måde, uanset kommunikationsform.


2. AFTALENS PARTER

Ved parterne forstås kunden og Simple Solution, der begge er ansvarlig for at vilkårene i henhold til nærværende forretningsbetingelser overholdes.

l Kunden hæfter for betaling af de ydelser der leveres i henhold til aftalen, også i tilfælde af at der registreres en betaler, der er forskellig fra kunden.

l Kunden skal i forbindelse med indgåelse af aftalen give Simple Solution besked om navn, adresse, selskabsform samt CVR-nr. eller CPR-nr., ligesom kunden herudover skal oplyse eventuelle særskilt adresser, hvor betalingsopkrævning og/eller meddelelser skal sendes til. Kunden er forpligtet til på Simple Solution' forlangende, at dokumentere oplysningernes rigtighed.

l Oplysninger om adresse, kontaktperson o. lign. afgivet af kunden og registreret af Simple Solution, lægges til grund for aftalen, indtil andet er meddelt skriftligt. Ved adresseændring o. lign. er kunden forpligtet til straks at oplyse dette, hvilket også gælder ved ændring af e-mailadresse.

I tilfælde af at kunden ikke har opdateret disse oplysninger, er Simple Solution berettiget til at indhente disse oplysninger, herunder ved brug af offentlige registre m.v. som kunden forpligter sig til at betale for. Simple Solution er berettiget til, indtil anden oplysning gives af kunden, med frigørende virkning, at fremsende materiale, fakturaer m.v. til den/de af kunden oplyste adresse(r).

3. YDELSER

3.1.
Simple Solution påbegynder levering af ydelsen hurtigst muligt efter kontraktsindgåelsen medmindre andet mellem parterne er aftalt.

Ved aftaleindgåelse faktures 25 % af løsningens sum.

Ved afsendelse af det grafiske layout faktureres 65 % af løsningens sum.

De sidste 10 % faktureres ved onlinelæggelse eller senest 30 dage efter afsendelse af det grafiske layout.

Forsinkelser kan dog forekomme af tekniske eller andre årsager, herunder tilvejebringelse af ydelser fra andre leverandører som skønnet nødvendig.

3.2.
Særlig for så vidt angår registrering af DK-domæner følger dette registreringsproceduren, der kan ses hos DK-Hostmaster på hjemmesiden www.DK-Hostmaster.dk. Registrering af DK Domæner følger dog den til enhver tid gældende lov, registreringsprocedure, praksis og sædvane for DK Domæner.

3.3.
For så vidt angår registrering af internationale domæner følges registreringsproceduren under de til enhver tid gældende regler sædvane, praksis og registreringsprocedure for så vidt angår de pågældende domæner.

3.4.
Domæner registreres i kundens navn, med Simple Solution som befuldmægtiget.

3.5.
Simple Solution kan benytte underleverandør ved levering af de aftalte ydelser.

 

4. WEB- OG MAILHOTEL

Der henvises til Simple Solution leverandørs forretningsbetingelser.


5. ANSVAR

5.1.
Kunden er at anse som værende dataansvarlig i forbindelse med brug af ydelser, herunder webhotel, mailhotel, domæneregistrering, m.m.

5.2.
Kundens brug af ydelser leveret af Simple Solution foregår for kundens eget ansvar og risiko, hvorefter Simple Solution intet ansvar har for indhold, rigtighed, lovlighed, lydighed m.v. af de informationer kunden modtager eller sender via Internettet.

5.3.
Simple Solution fraskriver sig ansvaret for enhver skade, herunder ethvert tab, såvel direkte som indirekte som kunden lider i forbindelse med kundens abonnement, herunder brug af eller manglende mulighed for brug af kundens webhotel, mailhotel eller øvrige ydelser, uanset baggrunden herfor, medmindre Simple Solution har handlet forsætlig til skade for kunden eller groft uagtsomt.

5.4.
Simple Solution er ej heller ansvarlig for driftstab, følgeskader, tab af data og reetablering af data, ligesom kunden selv skal sørge for at der tages back-up i fornødent omfang.

Simple Solutions leverandør af webhotel og mailhotel tager dog back-up af systemerne, således at disse måske kan reetableres i tilfælde af systemnedbrud. Dog er Simple Solution ikke ansvarlig af kvaliteten af back-up'en, herunder om reetablering kan ske uden, at dette er særskilt aftalt med kunden. Back-up er derfor kundens eget ansvar, medmindre dette er inkluderet skriftligt i aftalen, eller ved anden særskilt skriftlig aftale.

5.5.
Simple Solutions ansvar er dog under alle omstændigheder maksimeret til prisen i den skriftlige aftale imellem kunden og Simple Solution.
Ligeledes har Simple Solution ikke pligt til at skulle opgradere evt. software/CM-system indeholdt i løsningens pris, dette kan aftales parterne imellem hvis dette måtte ønskes, dog mod en merpris for kunden.

 

6. TREDJEMANDS RETTIGHEDER

6.1.
Simple Solution er overfor kunden ansvarlig for at de af Simple Solution leverede ydelser ikke krænker tredjemands rettigheder.

Kunden er dog selv ansvarlig for at kundens data, hjemmesider, registrerede domænenavne, indhold af webhotel, materiale der forefindes på webhotellet hos Simple Solution ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder ophavsrettigheder, varemærker m.v.

6.2.
I tilfælde af at der foretages retsskridt overfor kunden eller Simple Solution er Simple Solution berettiget til enten at ændre sine ydelser, således at der ikke foreligger en krænkelse eller at ophæve denne aftale helt eller delvist uden ansvar for Simple Solution. Kunden kan i disse situationer ikke kræve erstatning.

6.3.
Kunden må ikke ved anvendelse af systemet forsøge at få uautoriseret adgang til systemer eller på anden måde at overtræde gældende lovgivning.

På samme måde gælder det, at kunden ikke må medvirke til spredning af virus, børneporno, fremsendelse af uønskede e-mails såsom spam, kædebreve eller lignende, portscanning af andre computere på Internettet, krænke tredjemands rettigheder ved downloadning, distribution eller lignende, slette eller forfalske transmissionsinformation, herunder IP-adresser og header information, overtræde gentagne gange for uskrevne regler for god skik på Internettet og materiale med ekstreme politiske synspunkter.



7. SIMPLE SOLUTIONS LUKKERET

7.1.
I tilfælde af at kunden overtræder bestemmelserne i nærværende betingelser, herunder særligt – men ikke kun – pkt. 5 og 6, forbeholder Simple Solution sig til, uden kompensation til kunden, at afbryde aftalen imellem Simple Solution og kunden.

Simple Solution er berettiget til, at viderefakturere evt. omkostninger, egne såvel som pålagte pga. kundens misbrug.

7.2.
Der vil ikke fremkomme ekstra regning på trafik; men vi forbeholder os til enhver tid retten til at opsige kunder ved misbrug eller en usandsynlig stor trafikmængde.


8. PRISER OG BETALING

8.1.
Simple Solution fastsætter priser for ydelserne og disse oplyses ekskl. moms.

8.2.
Ydelser faktureres forud og forfalder til betaling 8 dage efter fakturadato og betales som angivet på fakturaen.

8.3.
Simple Solution forbeholder sig ret til at fakturere, såfremt materiale til hjemmesiden ikke er fremsendt fra kunden senest 14 dage efter indgåelse af samarbejdsaftale.

8.4.
I tilfælde af manglende betaling påløber der renter 2 % pr. påbegyndt måned + rykkergebyr på DKK 100,00.

Manglende rettidig betaling medfører fremsendelse af rykkerskrivelser m.v. i overensstemmelse med gældende dansk ret.

8.5.
Simple Solution er berettiget til at regulere priserne uden at kunden har mulighed for at opsige aftalen. Dog vil en forøgelse af den aftalte pris indenfor en måned på 12 måneder med mere end 20 % berettige kunden til at opsige aftalen.

9. VARIGHED, BETALING OG OPSIGELSE

9.1.
Aftalen mellem kunden og Simple Solution løber 12, 24 el. 36 måneder ad gangen.

Aftalen fornyes automatisk med en ny tilsvarende periode (12, 24 – 36 måneder) i tilfælde af at aftalen ikke opsiges.

Kunden kan til enhver tid skriftlig opsige aftalen, dog senest 90 dage før udløbet af aftalens periode.

9.2.
I tilfælde af at kunden opsiger mindre end 90 dage før udløbet af den igangværende aftales periode, fornyes aftalen automatisk med henholdsvis 12 eller 18 måneder og opsigelsen har først virkning fra udløbet af kommende aftaleperiode.

9.3.
Opsigelse fra kundens side kan alene ske skriftligt ved brev eller e-mail af en tegningsberettiget person.

Det er ikke muligt at opsige aftaler om ydelser pr. telefon.

9.4.
Simple Solution er berettiget til efter eget skøn og uden begrundelse at opsige abonnementet med 30 dages skriftlig varsel sendt pr. brev eller e-mail til den af kunden registrerede adresse og eller e-mail mod betaling af forudbetalt beløb opgjort i forhold til den resterende abonnementsperiode.

9.5.
Ved kundens væsentlige misligholdelse af kontrakten er Simple Solution berettiget til at hæve aftale uden varsel. Ved væsentlig misligholdelse forstås manglende betaling, overtrædelse af vilkårene i kontrakten eller forretningsbetingelserne.

10. FORCE MAJEURE

Simple Solution er ikke forpligtet til at betale erstatning under nogen omstændigheder såfremt fejllevering, manglende levering eller afbrydelse m.v. skyldes forhold udenfor Simple Solution kontrol, herunder men ikke begrænset til lynnedslag, oversvømmelse, kabelbrud, brand, krig, strejke, lockout, herunder strejke og lockout hos Simple Solution eller dets underleverandører.


11. OVERDRAGELSEN AF AFTALEN

Kunden kan kun med samtykke fra Simple Solution overdrage aftalen til en ny kunde, i hvilken forbindelse Simple Solution er berettiget til at forlange hidtil ubetalt gæld betalt, ligesom Simple Solution i øvrigt er berettiget til at stille krav til den nye kunde.

Overdragelse af aftalen fra Simple Solution til et andet selskab eller virksomhed kan ske uden kundens samtykke.

12. ÆNDRINGER AF YDELSERNE

Simple Solution er berettiget til at foretage nødvendige ændringer af de leverede tjenesteydelser for at sikre en tilfredsstillende drift af systemet og for at imødekomme eventuelle myndighedskrav. Simple Solution tilstræber dog at informere kunderne om ændringer med et rimeligt varsel medmindre det skønnes at ændring er af uvæsentlig betydning for kundens brug af tjenesteydelsen.

13. ÆNDRING AF FORRETNINGSBETINGELSER

Simple Solution kan ændre nærværende forretningsbetingelser ved udarbejdelse af særskilte tillæg med mindst 1 måneds varsel.

Ændringerne varsles overfor kunden ved fremsendelse af forretningsbetingelserne til kunden pr. e-mail eller brev.

I forbindelse med en væsentlig ændring af forretningsbetingelserne, er kunden dog berettiget til at opsige abonnementet med 3 måneders varsel mod eventuel refusion af opkrævning hvis dette overstiger 200 kr.

Ændringer i begunstigende karakter kan gennemføres uden forudgående varsel.

14. TVISTER OG LOVVALG

Aftaler om levering af tjenesteydelser er underlagt dansk ret.

I tilfælde af en tvist indbringes for domstolene og har parterne aftale at dette sker under anvendelse af dansk ret og at værneting er aftalt til Retten i København.

15. IKRAFTTRÆDELSE

Nærværende forretningsbetingelser er gældende pr. 13. august 2014.

eller ring til os på 70 20 10 82